TeamB

Et rent snit

1006-0960hjul_s

Små ting kan ofte have stor betydning. I det netop overståede gadeløb i Göteborg kom 4 små ting til at få stor betydning for Perfection Racing og Jan Magnussen.

Forbløffede tilskuere og TV-seere kunne følge, hvordan Jan Magnussen efter et strålende løb måtte se en sikker andenplads forsvinde ud i den blå luft, da han i sidste sving mistede venstre forhjul og måtte humpe sin Chevrolet Lacetti i mål på 3 hjul.

Hos Jan Magnussens team, Perfection Racing, fulgte man også dramaet på nærmeste hold og tankerne beskæftigede sig straks med, hvad der kunne være gået galt. "Man taber ikke bare et hjul efter 23 omgange. Hvis hjulet ikke havde været spændt ordentligt, så var det faldet af meget tidligere, så noget var gået i stykker. Det var vi helt klar på med det samme. Men hvad?" Det spørgsmål stod i hovedet på teamchef, Kent Bo Steffensen, og alle mekanikerne, da Magnussens Chevrolet kom tilbage til pitten. Og det var meget let at se, hvor det var gået galt. "Alle 4 hjulbolte var simpelthen brækket midt over. Så bliver hjulet naturligvis ikke siddende, men hvorfor de havde givet op var ikke så ligetil at se. Det er ikke noget, som vi har oplevet tidligere - ikke engang med blot en enkelt bolt. Men efter vi har fået kigget nærmere på bilen hjemme på værkstedet er vi overbeviste om, at årsagen skal findes der hvor Jan får overhalet Tommy Rustad. Lige idet han går forbi Volvoen rammer Rustad ham. Der er ikke tale om en bevidst påkørsel og sammenstøder er heller ikke særlig hårdt, men han rammer lige direkte ind på venstre forhjul. Her svækkes en eller flere bolte og i løbet af de resterende omgang gnaver skaden sig lige så stille større indtil hjulet simpelthen ikke kan holdes på længere," forklarer Kent Bo Steffensen.

Det lille sammenstød stak bogstaveligt talt en kæp i hjulet på en indtil da forrygende week-end for Jan Magnussen og Perfection Racing. Teamets skift til en Chevrolet Lacetti havde været det store samtaleemne i pressen op til løbet i Göteborg, men der skulle kun en kvalifikation til for at vise, at det skifte ikke var nogen dårlig ide. "I Danmark tror jeg godt jeg tør sige at allesammen fik et chock, da de svenske Volvo'er kom ned på vores hjemmebane og slet og ret trak bukserne af os allesammen, da de skulle ud og sætte deres kvalifikationstid. Nu kom vi så herop med Lacettien, som Jan slet ikke havde kørt i, og så går han ud og gør nøjagtigt det samme ved dem på deres hjemmebane. Vi er ikke noget stort team, så det var en fantastisk fornemmelse at vi i den grad kunne ryste Volvo-teamet, som jo nærmest må regnes som et fabriksteam," fortæller Kent Bo Steffensen, som ikke har ladet sig gå på at uheldet med forhjulet. "Nej, slet ikke. Bilen kørte forrygende, tiderne var der og Jan lå og kæmpede om sejren på en bane, hvor vi havde forventet at få det svært," fortsætter han. "Det har givet os en masse ro og vi glæder og til næste gang, vi skal på banen."

Det er der så et stykke tid til. Mens der køres DTC på Jyllandsringen er Jan Magnussen i USA, hvor han har fået mulighed for at debutere i den amerikanske NASCAR-serie - det største indenfor amerikansk motorsport. Næste gang han skal i Perfection Racings Chevrolet Lacetti bliver derfor til Jyllandsringens Grand Prix efter sommerferien, hvor han igen vil komme til at kæmpe imod de svenske teams.

Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater med et nyt ord. Hvis du ikke kan læse det nuværende.

Hoved Sponsor

Bauhaus

Sponsorer

stok
dewalt
borg-bigum
vestfyn
skiltefabrikken
BusHotel
millex
Perfection Racing, Lufthavnvej 131, Bygning 4, DK-5270 Odense N, Denmark
Tel. +45 2326 4050, Email: info@perfection-racing.dk