TeamB

Perfection Racing sadler om til Chevrolet

1005-2658_1bil_s

Samarbejdet med Telesikring er ophørt og de to BMW 320si er leveret tilbage. Perfection Racing fortsætter som et étbilsteam med Jan Magnussen i en Chevrolet Lacetti.

Skiftet sker efter Perfection Racing i starten på dette års sæson har kæmpet mod talrige problemer med de to BMW-racere.

"Det har været mest synligt med Casper Elgaards bil, hvor der er blevet skiftet motor i begge løb, men vi havde også alvorlige problemer med styretøjet i Jans bil til Åbningsløbet og på Padborg Park var en generatorfejl lige ved at koste Jan sejren i første heat," forklarer Perfection Racings teamchef, Kent Bo Steffensen.

1005-1627JanMDet er meget usædvanligt at et team skifter bilmærke midt under en sæson og det er da heller ikke en beslutning, man bare lige tager. "Vi har overvejet det her meget grundigt. På trods af de tekniske problemer fører Jan Magnussen DTC-mesterskabet og er også godt med i det skandinaviske mesterskab. I den situation var vi nødt til at tage en iskold vurdering af, hvordan vi bedst vil kunne forsvare vores position. Vi har haft mange problemer med BMW'erne, hvor vores fornemmelse var, at vi nok havde været lidt heldige med at problemerne på Jans bil kom på tidspunkter, hvor vi kunne rette op på dem - mens det modsatte var tilfældet for Casper. Hvornår ville det omvendte ske? Samtidigt havde vi vinderbilen fra 2009 til at stå hjemme på værkstedet. En bil, vi ved er hurtig, som vi kender ud og ind og som vi stoler 100% på. Det er i mine øjne den bedste løsning for resten af året," giver Kent Bo Steffensen som baggrund for skiftet.

Bilen, som Jan Magnussen skal køre i, er den Lacetti, som Michel Nykjær kørte til DTC-mesterkabet i 2009.
Perfection Racing sadler om til Chevrolet.

Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater med et nyt ord. Hvis du ikke kan læse det nuværende.

En tur på Jyllandsringen

Jyllandsringen

Hoved Sponsor

Bauhaus

Sponsorer

stok
dewalt
borg-bigum
vestfyn
skiltefabrikken
BusHotel
millex

Nyheds Brev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.

Navn:

Email:

Nyeste Kommentarer

Perfection Racing, Lufthavnvej 131, Bygning 4, DK-5270 Odense N, Denmark
Tel. +45 2326 4050, Email: info@perfection-racing.dk