
Hårdt slid er ikke så slemt, hvis man får noget ud af det. Og hårdt slid har der i den grad været tale om hos Team Bauhaus Telesikring i ugen op til Åbningsløbet og ikke mindst i den netop overståede løbsweek-end. Så meget bedre er det bagefter at kunne fastslå at indsatsen ikke var spildt. I bagagen hjem fra Jyllandsringen var der både pokal og mange gode point.
Lørdagen var én lang tur op ad bakke! Talrige tekniske problemer satte mere eller mindre Casper Elgaard ud af spillet det meste af dagen og det var kun med nød og næppe, at Jan Magnussen kunne få hevet sin bil, hvor servostyringen ikke fungerede, med blandt de 8 bedste.
Men hver morgen begynder en ny dag, og sådan er det også i motorløb. Især, når de 8 forreste fra lørdagens tidtagning søndag skulle ud i en ny tidtagning, hvor de skulle fordele de forreste startplaceringer imellem sig. Her slog Magnussen til og fik med 5. hurtigste tid placeret sig 3 pladser længere fremme i startopstillingen. Det var dagens første fremskridt.
Det næste kom i selve starten til det første løb, hvor Jan Magnussen straks vandt yderligere to placeringer og derefter satte efter de to svenske Volvo C30 racere, som ellers havde virket uovervindelige igennem hele week-enden. Men nu var det til at tale med! "Jeg regnede ikke med at kunne hænge på Volvoerne. Jeg var sikker på, at de bare var kørt, men efter nogle omgange gik tempoet ud af dem," fortæller Jan Magnussen, som til tilskuernes store jubel begyndte at sætte Volvoerne under pres. En af dem måtte give sig, men trods intenst pres lykkedes det lige akkurat ikke Jan at køre sejren hjem.
Længere nede i feltet var Casper Elgaard i gang med at tage hævn for al den tid han havde holdt stille om lørdagen. En kollision foran ham på første omgang kostede ham et par placeringer, men fra da af gik det fremad. Bil efter bil blev indhentet og overhalet og på sidste omgang sloges han intenst med Jason Watt om 9. pladsen. Lidt for intenst, måske. "Vi lå side om side og så snitter vores hjul lige hinanden og det knækker altså mit hjulophæng. Da jeg holdt der tænkte jeg, at nu ville jeg godtnok gerne have haft min 10. plads, men sådan tænkes der ikke altid, når hjelmen er på," smilede Casper Elgaard stille efter et heat, hvor han endelig oplevede fremgang.
Ovenpå det spændende første heat blev andet heat en lidt mere rolig affære for de to Team Bauhaus Telesikring kørere. Jan Magnussen tilbragte mange omgange bag svenske Fredrik Ekblom, som var noget langsommere end Magnussen, men til gengæld god til at placere sin bil, så han ikke var til at komme udenom. Da det endelig lykkedes var der et stort hul op til de forankørende, så Jan måtte stille sig tilfreds med en sjetteplads. "Andet heat var lidt fladt, men til gengæld var det første heat bare sådan et, som det var rigtig dejligt at gi' gutterne i teamet. De har knoklet hele week-enden og så er det fedt, vi fik noget ud af det," konkluderer Magnussen.
Casper Elgaard kunne i andet heat begynde forfra med at køre sig op igennem feltet, da han skulle starte helt nede bagi efter uheldet i første heat. Og det gjorde han så. Igen leverede han overhaling på overhaling inden han endte på en 12. plads, som han - efter omstændighederne - var tilfreds med. "Vi har gjort fremskridt og der er stadig mere at hente. Og jeg har i hvert fald fået øvet mig rigtig meget i sene nedbremsninger," opsummerer Casper Elgaard.
Ovenpå en hektisk week-end - eller for den sags skyld en hektisk uge - ser teamchef Kent Bo Steffensen frem til at kunne få lidt ro på tingene. "Det har været en af de hårdeste løbsweek-ender jeg nogensinde har oplevet. Slid fra morgen til aften. Vi har ikke haft tid til at slappe af overhovedet, men så er det rigtig dejligt, at når vi i morgen får tid til at trække vejret en ekstra gang, så kan vi se tilbage på en god søndag. Jan fik kørt nogle gode placeringer hjem og gav svenskerne kamp til stregen. Casper leverede stribevis af overhalinger og fulgte med resten af teamet frem, selv om han uheldigvis ikke fik resultater med hjem til at bevise det. Oven i købet har vi begge biler med hjem uden skader, så vi nu kan bruge de næste uger til at forberede os endnu bedre inden vi skal i ilden igen. Jo, det gik meget bedre, end jeg frygtede lørdag aften," fortæller Kent Bo Steffensen.
Hoved Sponsor

Sponsorer
Nyheds Brev
Nyeste Kommentarer
- Magnussen med hurtigste tid ef...
Hello, all. Which is better yahoo or bing? v i a g... Læs Mere...
23.11.11 21:41 - Perfection Racing i nye klæder
Føj for helvede hvor i stinker....af løgn og latin... Læs Mere...
22.11.11 22:30 - Magnussen med hurtigste tid ef...
Which came first? chicken or the egg Læs Mere...
04.11.11 20:46 - Hårdt arbejde gav gevinst
HeY Kent & Co... Super godt kørt idag af Magnussen... Læs Mere...
16.05.10 15:43 - Perfection Racing i nye klæder
Hej Lotte 1000 tak, det er dejligt at være igang i... Læs Mere...
16.02.10 11:12




Kommentarer
Super godt kørt idag af Magnussen og Elgaard!...Jeg er mega fan af jer!...Er der kommet jakker man kan købe ligsom t shirts og caps?? Henrik
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.